Livet på Malta

Her er mulighed for at følge med i Benjamin og Rikkes liv på Malta. Husk gerne at skrive en kommentar, så vi ved om der er nogen, der kigger med, og I er velkommen til at fortælle lidt om livet i Danmark.

Mit billede
Navn:
Sted: Swieqi, Malta

"For at være anderledes, må du gøre anderledes."

fredag, marts 17, 2006


B planter vores blomst i den nye fine krukke.

Plante plante om

I går fik vi leveret grej til vores tagterasse. Vi har været rundt på øen med Tony og fandt det hele:)

Vi fik et stort bord, en kæmpe parasol, 2 ekstra stole, en potte jeg havde ønsket mig og en grill for under 1000 kr. Det var dejlig billigt. Derefter besluttede vi at vi gerne ville have et oliventræ. Det måtte vi så i tre forskellige gartnerier for at finde, men vi fandt det, og sikke en flot tur. Vi kom rundt på øen i Tonys lækre bil (kunne sgu næsten ikke mærke hullerne i vejen) og han viste os en masse skønne steder. Gartnerierne var SÅ skønne. De var store, stille og duftede fantastisk.
Så det var en rigtig dejlig tur, og vi blev et oliventræ rigere :)

torsdag, marts 16, 2006

Så så man lige mig lave et sjal

Så blev mit sjal færdigt, og jeg er sgu lidt stolt.
Jeg synes det er blevet rigtig fint.


Forfra


Bagfra

tirsdag, marts 14, 2006

Så fik verden en ny Louie

Mandag d. 13. marts kl. 23.30 kom der er en helt speciel lille Louie til verden, nemlig Lena og Kaspers Louie.
Jeg har meget sparsom information, men jeg ved, at han var længe undervejs. Jeg har haft en del nerver uden på huden, da jeg sidst talte med Lena lørdag, hvor hun havde haft veer i 2 dage og ikke havde sovet. Hun blev indlagt lørdag aften, og jeg endte med søndag at få fat i Lenas mor, da spændingen så småt udviklede sig til nervøsitet.
Han vejer 4200 gram og er 57 cm. lang, så det er en ordenlig basse hun har presset ud. Ikke mærkeligt at det tog lidt tid.
Både far, mor og Louie har det godt efter omstændighederne. De regner med at komme hjem fra hospitalet torsdag formiddag, og så får jeg lidt mere info :)

Tillykke til hele familien, med den lille nye mand:)

søndag, marts 12, 2006

Vi var så til det her helt fantastiske show med Ainsley Harriot i går aftes. For pokker det var skægt. Så skægt at vi begge klappede os på lårene, rent faktisk.
Typisk Malta, strømmen går. Han havde nogle med på scenen på det tidspunkt, for det var sådan "Ready steady cook" agtigt (for jer der ikke kender det, bare ærgeligt, for det er en længere forklaring hehe). Manden improviserede i 20 min. med ren snak og underholdning, men en mini lommelygte under hagen. Meget imponerende, at han bare kan blive ved. Lyden var elendig, kameraføringen er klart set bedre, men så var der jo noget at lave sjov med, og det fik han så sandelig gjort.

Rigtig god underholdning. Jeg vil ikke rode mig ud i for meget konkret genfortælling, for det er ligesom ikke det samme på skrift :)

Glædelig søndag til alle.

lørdag, marts 11, 2006


Kokken Ainsley Harriot

Ainsley Harriot

I aften skal vi til Malta Food Festival, hvor der er boder med mad fra det meste af middelhavet. Og derudover kommer den kendte tv-kok Ainsley Harriot og laver et kokkeshow, og det har vi også købt billetter til. Jeg glæder mig rigtig meget, og det tror jeg faktisk også B gør:)Det foregår i den største biografsal her. Jeg har før set kokkeshows på tv, og det tegner til en festlig aften :)
Efter det, så skal vi nok mødes (i hvert fald skal B) med Jens og Gert, og så står den på bytur. Det er vores sidste weekend med Gert her, han har desværre valgt, at han har fået Malta nok for denne omgang.

God weekend til jer der læser med:)

fredag, marts 10, 2006


Nye sko

I går var vi en tur til Valletta. Det blev endelig vejr til det, så vi tog chancen og kom på en længe planlagt tur.
Vi fik købt en del af de ting vi manglede, og jeg fandt endelig et par sko, jeg kan gå i. Ja, nu er det så sådan, at jeg ikke KAN købe sko, og bare gå i dem. De skal altid altid altid gnave, og det gør disse såmænd også. Håber det snart går over :)
Efter shopping fik vi frokost, som vi spiste ude, og det var skønt.

Igen i dag er vi heldige med vejret. Lige nu ser det ud til at vi har 19 grader i skyggen, men der er stadig noget vind, så det føles ikke helt sådan.

onsdag, marts 08, 2006


En træt Nilas med nye Spiderman gummistøvler.

tirsdag, marts 07, 2006


Nilas fejrer

Tillykke Nilas

I dag er det Nilas fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Hehe, ja meget mere kunne det ikke blive til, for jeg synger falsk:)

Jeg håber du får en skøn dag, smukke lille mand. Tænk at du allerede kan gå og sige et ord, det har jeg svært ved at forstå.

Mange hilsner fra Malta, på din første fødselsdag:)

mandag, marts 06, 2006


Smukke Malthe

Malthe

Jeg synes lige, at alle skal have glæden af, at se vores skønne nevø Malthe, der nu er blevet så langhåret, at han kan få hestehale. Han ligner vist sin onkel, på mange måder efterhånden.
Er han ikke dejlig? Jeg er helt vild med det. Sejt Malthe :)