Ny blog

Hej alle I kære læsere :)

Tiden var inde til forandring, så jeg har lavet en ny blog, som jeg håber I vil kigge på fremover. På den nye, er der mulighed for, at skrive comments, uden man selv skal være bruger, så hvis det har været en forhindring for dig, så kan du nu skrive løs.

Så, tag godt imod farezone.wordpress.com

Lidt tanker om i morgen

Som mange af jer ved, så skal jeg i morgen være med, når det næste nye medlem af familien kommer til verden. Jeg er utrolig spændt og glæder mig rigtig meget. Jeg tænker meget over, hvor enestående en oplevelse jeg får. Jeg kender ikke mange, der har været så priviligeret. Da vi landede i fredags, blev jeg for første gang nervøs. Indtil da, havde jeg kun været spændt. Nervøsitetniveauet er siden gået op og ned. Egentlig tror jeg det er mine omgivelser der gør mig mere nervøs end jeg selv gør haha. Der kommer rigtig mange bemærkninger, hvor jeg nogle gange har tænkt: Skal jeg nu også være nervøs for DET? Jeg har derfor besluttet, at jeg har helt styr på det, og ingen får lov at gøre mig mere nervøs. Ikke at nogle gør det bevidst, men jeg tager nok bare meget til mig, og lægger måske mere i ordene end nødvendigt...her er det nok jeg burde have skrevet i datid, for jeg er faktisk ikke nervøs lige nu. Cille har givet mig en masse info, både om det praktiske og om hende selv under fødslen, jeg har sagt til Anders, at han bare skal sige til mig, hvis jeg gør noget for meget eller for lidt, eller noget i den stil, og jeg føler mig derfor godt rustet nu, og er klar til i morgen. Og jeg GLÆDER MIG!!!

Min skønne Benjamin

I går var der den årlige Oscar uddeling, og det elsker jeg at se. Selvfølgelig blev det bare ikke vist på nogle tv-kanaler hernede, og det var ikke til at finde på nettet. Pis også. Jeg måtte gå skuffet i seng, efter både Jane, B og jeg havde kigget efter det. Tak til Jane for hjælpen så sent.
Nå, jeg faldt i søvn, men efter 30 min. (kl. 1.30 )kom skønne Benjamin ind med min bærbare, vækkede mig, og sagde at han havde fundet det. Nøj, han har ledt længe. Det var bare så sødt. Så vi lå i sengen hele natten og så Oscar. B faldt i søvn, da jeg lige et øjeblik sagde godmorgen til Jane på msn (som jo står op kl.4.00). Der kom et ordenligt snork fra B, efterfulgt at et ordenligt grin fra mig haha. Jeg måtte se videre selv, kunne jeg se på det hele. Kl. 6.30 tog fornuften over, og jeg måtte slukke, så jeg ikke fik vendt helt op og ned på det hele. Men det jeg ville sige var, at jeg har bare verdens skønneste kæreste, der er så sød ved mig.

Mr. Microsoft

Frank skovler bilerne fri for sne, så han koan komme ned til stationen og den lange vej til Århus, til sidste samtale (bemærk farten, kan ses på håret hihiii)

Rigtig stort tillykke til Frank (min bror) som har fået job i Microsoft som Technical Account Manager. Efter mange samtaler, personlighedsanalyse (de går hårdt til værks hehe) og en tur til Århus i snevejr (se billede hehe)har Frank fået jobbet. Det er ikke hver dag ens bror får job i Microsoft, så kæmpe tillykke fra os. Hvor er det flot, du er alt for sej!! Sikke et job, det er guld værd, nøjagtigt som et dampstrygejern haha...Rigtig glædelig weekend til alle.

Hvor lækker må man være...egentlig?

Prøv lige at se...hvor lækker har man egentlig lov at være? Er der ingen grænser?
Nilas når bestemt grænsen, det er jeg sikker på.
Jeg har hørt et rygte om, at efter billedet blev taget og moren vendte ryggen til, blev resten af knækbrødet limet fast under køkkenrulleholderen, til stor beundring for gerningsmanden haha. Fantastisk. Det må være dejligt for Nilas at være frisk igen efter lang tids sygdom, så han rigtig kan være fræk igen.

En aften i tårnet med Anastasia Beaverhausen

Hvor super at Amalie lige havde kamera med i byen :)
Fredag skulle jeg slet ikke i byen, men da det nærmede sig tiden, hvor B skulle gå, synes jeg alligevel, at jeg kunne mærke, at jeg nok ville kede mig, når han gik. Jeg sad og snakkede med min mor på msn, og hun spurgte mig, om jeg var Anastasia Beaverhausen eller hvad (som jeg hedder på msn) Og dem der kender Anastasia Beaverhausen, ved at hun aldrig kunne finde på at sige nej, til en tur i byen. Jeg måtte give min mor ret, og leve op til mit nye navn. Derfor, brugte jeg 10 min. på at komme til at, se nogenlunde ud, og komme ud af døren.
Vi mødtes først med Jens på en bar, så kom hele Bet24, og så Amalie og Erik. Der var for meget larm, og efter vi har fundet den klub der ligger i Portomasotårnet på 22. etage, er det ligesom det eneste der virker. Derfor gik Amalie, Erik, B og jeg derop kort tid efter. De andre blev på baren.
Vi havde en super aften, som alle de andre gange vi har været deroppe. Og sørme om ikke Amalie fik taget et billede :)
Mvh. Anastasia Beaverhausen, der åbenbart ikke siger nej til lidt fest i gaden hehehe...

Lidt TP konkurrence

Som altid, er der lidt ære på spil, når der spilles Trivial Pursuit. Det er meget meget vigtigt, at vinde det spil, langt mere vigtigt end andre hehe. Og hvor var vi tæt på. Amalie og jeg dannede hold mod hhv. Mads og Søren, og Erik og Jens. Erik og Jens brugte laaang tid på at debattere deres svar, vi andre kunne have skrevet en roman i mellemtiden, men det gik meget godt for dem. Mads og Søren havde lidt større problemer, og mente bestemt, at de fik unfair spørgsmål haha. Amalie og jeg kørte bare jævnt på, og var da også de første til at få 6 oste. Men som altid, er det jo lige det med at ramme midten, og derefter svare på flere spørgsmål, der kan volde store problemer. Og vi KUNNE bare ikke ramme den midte. Da vi fik ost nr. 6 havde Mads og Søren 2, og de endte med at vinde, så kan I selv regne ud, hvor længe vi fedtede rundt lige omkring midten af pladen hehe. Det kræver klart en revance, og det skal vi nok få. Vi styrede for vildt, Amalie og jeg. Og så vil jeg lige anbefale det nye TP, som vi spillede. Super kategorier, for man skal hverken have styr på atomfysik, europæiske konger eller andet i den sværhedsgrad. Det er sjove kategorier, og når man så, som i mit og Amalies tilfælde, supplerer hinanden perfekt, så er det bare sjovt :)

For noget tid siden, havde vi nogle problemer med vores altandør, der ikke ville åbne, men pludselig virkede den igen efter et par dage. Siden har der så været lidt småbøvl med den, og vi har smurt den et par gange. Det hjalp kort, men for en uges tid siden, ville den så slet ikke åbne igen. Og det er endnu ikke lykkedes os at åbne den. Derfor kontaktede vi så Tony (udlejer) for noget må der gøres. Man kan sgu blive helt klaustrofobisk af ikke at kunne åbne den dør. Nå, han ville lige tænke over, hvem han kunne spørge, og vi ville gøre det samme. Ja, eftersom vi er temmelig dårlig integreret, vælter vi jo ikke ligefrem i maltesiske handymen bekendtskaber, og måtte i går aftes skrive til ham, at han måtte finde én. Og helst lidt hurtigt, for sørme om ikke vi løb tør for gas i går aftes, mens jeg står og koger suppe. Hmrf. Gassen skal skiftes på altanen...klart. Nå, vi fik bestilt pizza og en handyman. Tony har fundet én der gerne skulle komme i dag og ordne det. Nu må vi se, vi har ikke alt for høje forventninger. Tja, nok ikke den mest spændende post, nu jeg tænker over det. Nå, det kan jo ikke være lige spændende det hele :)
God weekend til jer der har det.