Livet på Malta

Her er mulighed for at følge med i Benjamin og Rikkes liv på Malta. Husk gerne at skrive en kommentar, så vi ved om der er nogen, der kigger med, og I er velkommen til at fortælle lidt om livet i Danmark.

Mit billede
Navn:
Sted: Swieqi, Malta

"For at være anderledes, må du gøre anderledes."

lørdag, september 24, 2005

Halløj halløj,
Som de fleste nok ved, så er vi hjemme igen.
Vi har haft en super ferie, med en maaasse oplevelser. Det har været rigtig dejligt.
Det var ikke så dejligt at komme hjem. Jeg havde jo en del besvær med næsen og sådan mens vi var i Vegas, og langsomt på vejen hjem brød det løs, så jeg har været så forkølet, har hostet og hakket siden vi kom hjem. Jeg har samtidig haft alvorlig jetlag, så mit døgn er vendt fuldstændig op og ned og sover stort set ikke.
B er kommet ind i rytmen igen, det gjorde han sådan set fra første nat, så det er kun mig der har ligger vågen, eller siddet ved computeren om natten. Øv øv, jeg er godt træt af det.
Nå, men jeg smider lige lidt flere billeder på, så kig med, hvis du er interesseret.

Og så til noget helt andet. Jane kommer jo og besøger os fra 1. nov. Hun ringede så i dag til Maersk (Sterling) for at booke billetten om så hun kunne være her 3 dage mere. Og sørme så om hun ikke får at vide at Sterling stoppe med at flyve herned fra 1. nov. og det ville de ringe og fortælle hende i næste uge eller ugen efter. HVABEHAGER tænker jeg bare. Det kan man sgu da ikke. De siger så at de i øjeblikket er ved at undersøge nærmere om de kan finde et alternativ til de 1200 passagere der vil blive påvirket af det. JA TAK, det er sgu da det mindste man kan gøre.
Jane har kigget lidt frem og tilbage på andre muligheder, og det ser desværre ikke for godt ud. Men vi krydser fingre og håber at Sterling tager sig sammen og finder en løsning til min Jane, der SKAL komme i nov.
Og ja, så er der jo lige det med at vi skal have fundet nogle billetter, så vi kan komme hjem til jul. Øv hvor er det bare surt, for alt andet er meget dyrere, og så bliver det jo nok også lidt sjældnere vi får gæster, hvis man skal betale mere for en længere tur med mellemlanding. I første omgang drejer det sig dog om at få Jane herned, det er meeeeget vigtigt, for de billetter er bestilt for en evighed siden, så vi har begge glædet os meget længe. Så kryds fingre allesammen, det har vi brug for.

mandag, september 19, 2005


New York New York

Hej Alle
Så er ferien snart slut. I morgen smutter vi tilbage til Malta. Først skal vi dog lige en tur til Hoover Dam, vi tager afsted om en time.
I lørdags så vi Celine Dion. Det var et fantastisk show, med super dansere. Vi sad på de billige rækker, men det var helt fint. Det var et meget lille sted, vi sad helt oppe, og havde perfekt udsyn. Det var skønt, og meget svært at beskrive.
I går vandt vi lidt af vores tab tilbage på min ynglingsspillemaskine. Det var dejligt at endelig hive lidt penge ud hehe.
Vi har fået set stort set alle de hoteller vi ikke så sidst, og vi er ved at være godt trætte. Og så trænger vi til at komme hjem og spise noget mad, der ikke er så fedt som det er her.
Hav det godt allesammen, jeg vil smutte ud til dæmningen :)

tirsdag, september 13, 2005

Så er vores Wynn eventyr desværre ved at være slut. Vi har 2 timer tilbage på værelset og de skal nydes:)
Konferencen er gået fint. Dog var vi ikke imponeret over den fest vi var til søndag aften. Det viste sig at være mere en reception, men vi har stadig været rigtig tilfredse med det hele.
Vi er ikke blevet millinære i casinoet, men det havde vi nu heller ikke regnet med.
Det gode ved at flytte til et andet hotel nu, er at det nok bliver lidt billigere at leve, sådan mht. mad og casino og sådan, for det er godt nok dyrt her.
Udsigten fra 28. etage bliver svær at undvære, men sådan er det jo.
De andre danskere vi kender her har boet på hhv. 7. og 11. etage, så vi har virkelig været heldige.
Vi regner med at flytte over på treasure island i dag, og der er ikke mulighed for at komme på nettet, så vidt vi er orienteret, så i dag er nok sidste dag jeg opdaterer.
vi er begge sådan en smule halvsløje med irriterede næser og lidt ondt i halsen, men der er ikke tid til at være syg her:) Vi må bide det i os til vi kommer hjem hehe.
Vi satser stadig på at komme ind og se nogle shows. Celine Dion og Le Reve er dem vi vil købe, og det skal vi have gjort i dag. Vi må se om vi kan få plads.
Så regner vi også med at tage en tur til Hoover Damm. Der var vi kun kort sidst, på vej til Grand Canyon, og det var så flot, så vi vil gerne se det ordenligt.
Vi må se hvad vi når og hvad der bliver råd til.
Hav det godt alle sammen, jeg vender tilbage så snart jeg kan:)
Hilsner fra os i Vegas:)

lørdag, september 10, 2005

Det første jeg må sige er: Jeg vidste ikke at der fandtes senge som den vi sover i lige for tiden. HOLD OP, den er lækker. Vi er så imponeret.
Nå, fra starten...Det tof os 27 timer fra vi tog fra vores lejlighed til vi var på vores værelse her på Wynn. Natten før fik vi sovet 3 timer, og vi har ikke sovet på vejen, så vi var virkelig i underskud. Men da vi først var her, så var der ikke mulighed for at sove, kun mulighed for at nyde.
Vi gik i bad, bestilte roomservice, og fik det skønneste mad. Vi sad ved vores spisebord på 28. etage og kiggede ud og byens lys. Fantastisk.
Hele vores ene væg er vindue, og udsigten er slet ikke til at beskrive. Desværre er den heller ikke så nem at fotografere, så det bliver svært for jer at se. Vi kan tage billeder om dagen, men det dur ikke rigtig om aftenen.
Vi lagde os til at sove 23.30 LV tid, så der har vi godt nok været færdige.
Men så vågnede vi allerede k. 04. og var friske hehe.
Eftersom vi bestemt ikke har problemer med at ligge i sengen, så blev vi bare liggende og faldt da også i søvn igen.
Kl. 8.00 trykkede jeg så på gardinknappen og udsigten viste sit dagslysansigt, og hold op hvor er det også flot med bjerene i baggrunden.
Vi har kæmpe badeværelse med to håndvaske, brusekabine i glas, badekar til to og seperat toilet. Nå ja, så har vi også lige en fladskærm derude, men er altså ikke helt sikker på hvorfor hehe. Tror dog at vi kan ligge i badet og se film:)
I selve værelset har vi verdens bedste seng, som vi forøvrigt kan købe med hjem for $2,400. Så har vi et bord med to nydeligt polstret stole, vi har sofa og bord, vi har skrivebord, minibar og en kæmpe fladskærm, som viste blomsterbilleder, spillede yndig musik og skrev "Velkommen Hr. Norregaard" da vi kom.
Vi har helt sikkert fået luksus for alle pengene...næ vent, vi har jo ikke engang betalt hihiiiiii...og vi får helt sikkert en oplevelse for livet hér. Hverdag bliver det nok aldrig. Men det er også heeelt fint, for så ville vi jo slet ikke nyde det som vi gør.
Jeg ser lige om jeg kan få lagt lidt billeder ind, ellers må det lige vente til senere, for vi er sultne og skal ud og finde noget mad:)
Jeg skriver igen senere....hilsner fra Vegas.
Nej, jeg skal da lige huske af fortælle, at vores seng er så høj, at man ikke kan nå gulvet når man sidder, men så kan til gengæld se heeele udsigten når man ligger i sengen. EJ hvor er det fedt.

torsdag, september 08, 2005

Halløj alle sammen

Så tager vi afsted til Las Vegas. Vi smutter i morgen tidlig kl. 5.30 og vender tilbage om natten d. 22. Vi har 21 timers rejse hver vej, så det er lidt af en tur, men sådan er det. Vi kan ikke få det hele. Det er dog også meget rart med lidt mellemlandinger og lidt benstræk.
Vi prøver aå vidt muligt at opdatere fra Vegas, men det er nok kun muligt de første dage, hvor vi bor på Wynn. Men mon ikke der sniger sig et lille billede ind af vores lækre luksus hotel:)
Hav det godt alle mand, og pas godt på jer selv og hinanden:)
R og B

lørdag, september 03, 2005

Lige lidt nyt

Så er min mor og Winnie på vej til lufthavnen. Det var to uger der gik alt for hurtigt, men sådan er det jo at holde ferie. Det har været en fornøjelse at lære Winnie at kende igen, og dejligt at min mor kunne være her i to uger.
De har haft en god ferie og har fået set en masse.

Og så er der os. Vi er løbet tør for vand. Det gjorde vi i går, da jeg var i bad...klart. Vi har heldigvis koldt vand i køkkenet, men alt andet er tømt. Vi fik fat i vores udlejer i formiddags, og som sædvanelig er hun der på pletten og er bare så ked af det. Det er sgu næsten synd.
Der er forsøgt at få fat i nogen der kan ordne det, B har været med overboen oppe og kigge i vandtanken, men der er ikke så meget vi kan gøre nu. Alle er optaget. Vi må pænt vente til mandag.
Det er nu også ok. Vi klarer den med det vi har, vi har jo masser af vand at drikke, og toiletskyl bliver klaret med en spand vand fra køkkenet.
Det eneste store problem er badet. Men vi må gøre det så godt vi kan i køkkenet og ellers smutter vi nok en tur hen til Erik i morgen:)

I aften skal B på Kebab House (hehe) og se fodboldkamp, det glæder han sig mægtigt til. Jeg gider som sædvanelig ikke at tage med, men det er nu også ok med en aften alene i paladset:)

Det var hvad jeg havde for denne gang:) God weekend til jer.