Livet på Malta

Her er mulighed for at følge med i Benjamin og Rikkes liv på Malta. Husk gerne at skrive en kommentar, så vi ved om der er nogen, der kigger med, og I er velkommen til at fortælle lidt om livet i Danmark.

Mit billede
Navn:
Sted: Swieqi, Malta

"For at være anderledes, må du gøre anderledes."

onsdag, maj 25, 2005

Craft Village

Jeg var i mandags på tur med Lisa (Eriks søster) og en ven hun har med herned (Per). Vi tog til Mdina, som også bliver kaldt den stille by. Den ligger bag høje mure, som flere andre byer hernede. Den ligger på en bakke, og har været endnu en af de byer, der har været brugt til Maltas forsvar. Det var en hyggelig by.
Derefter tog vi til Craft Village, som er et område, hvor der bliver fremstillet det kunsthåndværk, der sælges rundt omkring på øen. Der er glaspustere, keramikere, smykkefremstilling, møbelsnedkeri og meget andet.
Det er muligt at få tingene til en bedre pris end på resten af øen, da man køber dem direkte hos producenten.
Jeg fik købt en stor glasskål for Lm15 ( ca. 250 kr) en lille glasskål fra 2. sortering (leder dog stadig efter fejlen) til Lm2,5 (ca. 30 kr) og to små keramikæggebægre for Lm0,99 stykket (ca. 17 kr) Jeg synes selv jeg har gjort en god handel og er meget glad for mine køb.
Da vi skulle fra Mdina til Craft Village, stod vi og ventede på bussen med 500 andre mennesker, og jeg stod og håbede på en taxa. Der var ikke langt dertil og da jeg så en taxa komme kørende, løb jeg efter den, men han så mig ikke. Der kom så en mand rendende efter mig, som jeg lavede en handel med. Han ville gerne køre os dertil for Lm3 og jeg slog til. Ind i hans gamle skrammelkasse (det var bestemt ikke en taxa) og afsted til Craft Village:) Hyggelig fyr, der lige tjente lidt ekstra lommepenge:)
Rigtig hyggelig tur med Lisa og Per.