Livet på Malta

Her er mulighed for at følge med i Benjamin og Rikkes liv på Malta. Husk gerne at skrive en kommentar, så vi ved om der er nogen, der kigger med, og I er velkommen til at fortælle lidt om livet i Danmark.

Mit billede
Navn:
Sted: Swieqi, Malta

"For at være anderledes, må du gøre anderledes."

onsdag, april 13, 2005

Så synes jeg lige at det blev tid til en ordenlig opdatering igen, det er vist ved at være længe siden. Jeg må hellere fortælle lidt om hvad der sker. Benjamin er kommet hjem fra en dejlig tur til Amsterdam med Thomas. Han har meget travlt nu, for efter både en ferie til Danmark og en konference i Amsterdam, er han kommet lidt bagud. Der er ikke nogen til at tage over, når han er væk, og arbejdet skal gøres alligevel. Så han har nok at se til for øjeblikket. Der er dog blevet tid til at få købt en kontorstol, som har været savnet længe. Den er han rigtig glad for.
Jeg er glad for at have fået et par ting at lege med fra Dk. Jeg har fået lavet en lille stofpose, med potpourri i, som skal ligge i håndklæde skuffen, så der kan dufte af vanilie. Jeg skal have lavet nogle flere, men eftersom jeg ikke har en symaskine og må lave det i hånden, så tager produktionen lidt tid.
I mandags hjalp jeg Erik med at flytte. Han har fået en rigtig lækker lejlighed uden vandskader og løse paneler, men i stedet med svimmingpool og tagterasse. Og så er den oven i købet billigere. Det var meningen at ejendomsmægleren skulle komme og hjælpe med at køre tingene, men efterhånden som det hele blev pakket ned, måtte Erik indse at det ikke kunne være "på bagagebægret", som han så fint udtrykte det:) Vi slog op i de gule sider og Erik fik ringet til et par flyttemænd. Efter et par forsøg, fandt han én, der som ønsket, var i stand til at komme efter 20 min. hehe. Jens og Gert hjalp også med at bære og det hele gik ret stærkt, eftersom der også kom 3 flyttemænd. Meget hyggelig dag.
Vejret er stadig ikke som jeg havde forestillet mig, men vi er blevet enige om at det er blevet rigtig sommer, når min mor kommer om 10 dage:)

2 Comments:

Blogger Lady Jane said...

Sikke en masse. Men det er også ved at være længe siden. Det er jo kun godt Benjamin har en masse at lave. Jeg bliver så glad, når jeg hører det. For det betyder, at det var det værd, at I flyttede.
Her sker der ikke så meget. Bruce spiller i Forum til sommer, og jeg venter på at finde ud af, om jeg skal ind og høre ham. Det er sådan set det, det hele drejer sig om.
Det er helt sikkert at jeg lige informerer om jeg skal med. Uhhhhh det er bare så spændende. Eftersom der kun vil være meller 6-7000 billetter, kan det være svært at få fat i en. Så jeg har afskrevet lidt at skulle med. Men jeg vil gerne vide det med sikkerhed. Jeg kan ikke holde den her uvidenhed ud..........

2:32 PM  
Blogger Lady Jane said...

ja, nu har jeg så fået klarhed på om jeg skal til koncert eller ej, og det er med grådkvalt stemme, at jeg må melde, at det skal jeg ikke.
Ærg'lig Bærv'lig.
Men mange tak for jeres hjælp. Det var længe i skulle sidde i kø.

6:39 PM  

Send en kommentar

<< Home