Livet på Malta

Her er mulighed for at følge med i Benjamin og Rikkes liv på Malta. Husk gerne at skrive en kommentar, så vi ved om der er nogen, der kigger med, og I er velkommen til at fortælle lidt om livet i Danmark.

Mit billede
Navn:
Sted: Swieqi, Malta

"For at være anderledes, må du gøre anderledes."

fredag, februar 25, 2005

Jeg synes lige I skulle introduceres for mit nye halstørklæde, som jeg er blevet færdig med for nylig. Det er lige ved at være sidste udkald, for vi kan mærke at foråret er på vej. Jeg brugte det for første gang i går aftes, da vi skulle i biografen og det var rigtig dejligt, for der var en god vind.
I går klippede jeg mit hår, for jeg trængte til lidt forandring. Det andet var blevet så klasket synes jeg. Jeg har taget ca. 10-12 cm. af og det gik faktisk ret godt, når man tænker på at jeg har klippet det selv for første gang. Benjamin var meget forundret, og kunne vist ikke rigtig forstå at jeg selv havde gjort det:) Senere på dagen kom Erik over og blev klippet. Dejligt at der findes mennesker der er så modige, at de tør lade mig klippe dem, men nu vidste Erik jo heller ikke andet, end det jeg fortalte ham, og da jeg mener jeg er temmelig dygtig, så er det måske lidt subjektivt, det han havde fået at vide, men jeg bliver jo ikke bedre hvis jeg ikke øver. og se bare Jane, hvor fin hun er, lidt talent har jeg vel:) Nå, men det gik nu rigtig godt. Det er altid lidt mystisk, når den der bliver mest forundret over det positive resultat er frisøren, man sådan kan det gå. Jeg synes det blev vældig fint. Måske ikke helt så kort som Erik ønskede, men han har jo ikke langt til frisøren og er altid velkommen. Det må også være svært at klage over en frisør, der klipper gratis og derefter byder på hjemmelavet pizza og engelsk søsterkage:)
Benjamin sidder som sædvanelig ved sin computer og tjener til huslejen. Han har lige læst at Ulla Tørnæs´ mand har brugt uderbetalte håndværkere fra Litaun og det elsker han. Som han siger det så fint, "Så kan folk lære det", og med det mener han, at man ligger som man reder, når man stemmer på den forkerte side af midten. Ønsk og du skal få....og nu har Danmark fået det...en flok korrupte, koldhjertet svindlere, der desværre forstår at charmere sig ind på den danske befolkning, på trods af reptiløjne og slangetunger.
Nå, det var vist et lille sidespor, tror hellere jeg må stoppe for denne gang, inden det går ud over blodtrykket. Pas godt på hinanden derude, der kan være glat på vejen. I Danmark:)

4 Comments:

Blogger Lady Jane said...

Hello. Sikke fin du er. Det er blevet rigtig pænt. Men jeg har også altid vist du kørte med saksen, så ingen grund til nerver hverken hos dig eller Erik, for den sags skyld. Men jeg er da aldrig blevet budt på engelsk søsterkage (men så meget andet).....og nu er der bare rigtig langt til min frisør.....
Mth.til din politiske bemærkninger, var det nok meget godt du stoppede i tide. Jeg har enorm stor respekt for demokratiet, og selvom jeg ikke altid er enige i hvad politikkerne siger og gør, tror jeg ikke, det er nogen der har andet end Danmarks bedste på sinde. Nogle vil nok vælge at kalde mig naiv, men i mine øjne sejrede demokratiet, og det bøjer jeg mig for. Flertallet har talt.
Det lyder som om, jeg ikke tror du har har respekt for demokratiet, det ved jeg godt du har ;-D derfor var det nok godt du stoppede hvor du gjorde. Når du begynder at kalde navne, er det nok sundt lige at tage en dyb indånding, for ikke at komme helt væk fra emnet.
Rigtig god weekend til jer på Malta.
Knus Lady'en

2:47 PM  
Blogger Couscous said...

Ja, det er rigtigt, at jeg bestemt tror på demokratiet, men noget jeg tror lige så meget på er ytringsfrihed. Grunden til at jeg stoppede var egentlig bare for ikke at ødelægge hyggen, for jeg har meget mere at sige:) Jeg har det fint med at kalde folk ved navne og jeg mener at det er utrolig vigtigt at ytre sin mening. Det er min egen lille form for demonstration på min blog. Jeg synes det er sørgeligt at de vandt og det vil jeg nok altid synes. Jeg bøjer mig for demokratiet, men vil aldrig bøje mig for højrefløjen. Men hey...rigtig dejligt med en lille "diskution"...det kan være der er andre der vil være med, for det er sgu da meget sjovt det her:)
Og rigtig god weekend til jer i DK:):)

4:29 PM  
Blogger Couscous said...

Og så lige et tak for hårkomplimenten. Det var dejligt. Jeg tror dog at jeg klipper lidt mere i det, for der trænger vist til lidt mere spræld. Skægt at jeg sådan kan klippe, hvem havde troet det, hehe.

4:31 PM  
Blogger Lady Jane said...

Hej du
Når nu du skriver, du synes det er hyggeligt med en ligge 'diskution', så fortsætter den lige lidt :-D
Du skriver du 'ikke har noget i mod at kalde folk navne og det er vigtigt at ytre sin mening'. Jeg er ening i din holdning omkring ytringsfriheden, jeg mener bare du får dit budskab bedre i gennem, uden at kalde folk navne, på den måde.
Du skriver også at 'du bøjer dig for demokratiet, men vil aldrig bøje for højrefløjen'.
Vil du ikke gerne lige uddybe den kommentar. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad du mener. Hvis du ikke kan bøje dig for højrefløjen, hvordan kan du så, i nuværende situation efter valget, bøje dig for demokratiet?
Til din sidste POST om u2 osv. vil jeg da lige sige tak for linket og ordene om min side.
Nu vil jeg smutte videre. Skal op på arbejde om lidt.
Rigtig god weekend og hygge

9:32 PM  

Send en kommentar

<< Home