Så så man lige os...

Her sidder vi så på Malta. Direktøren og sekræteren. Hvis vi tænker et år tilbage, så tror jeg ikke der var mange, der havde regnet med, at det var i denne retning, vores liv ville gå.
Nu er vi her, og vi er klar til at tage kampen, nyde livet og få besøg hjemmefra:)
Varmen er lidt overvældende, nu når vi lige har været gennem snestorm og orkan, inden for den sidste uge i DK. Her er meget varmt udenfor, men til gengæld er her vildt fodkoldt indenfor. ( Så så man lige mig smide alle mine sutsko ud, inden jeg tog hjemmefra, for jeg skulle jo bo på Malta).
Lejligheden er så fin, at vi er lidt bange for at bruge den (hmm, det bliver et langt år), men det kommer vel.
Vi følte os meget hurtigt hjemme og kendt i området, eftersom begge vores taxachauffører ikke kunne finde vej, men det kunne vi, hehe. Ja, vi havde sgu så meget bagage, at vi måtte tage to taxaer.
Lige for at tage fat på det med varmen igen, så sad vi udenfor ved vandet i går og spiste. Heldigvis er det stadig varmt nok til at være ude, for man må ikke ryge indenfor på offentlige steder. (Det kunne også være, at vi skulle overveje at stoppe, for der er helt ærligt ikke den store fornøjelse ved Lucky Strike).